|
Ikke alene udskiller Château Haut-Brion sig ved som det eneste ikke at ligge i Medoc. Vinflaskernes form er også tættere på en Bourgogne end den traditionelle Bordeaux-flaske. Slottets vinmarker er på 44 ha. og de 30 år gamle vinmarker på Château Haut-Brion er beplantet med 55 % Cabernet Sauvignon, 25 % Merlot og 20 % Cabernet Franc. Vinene lagres i 24 til 27 måneder på egetræsfade inden de 12000 til 15000 flasker lægges i kældrene. Bouqueten beskrives som kompleks med masser af moden frugt og tobak. Vinen betegnes som rig med en god krop. Château Haut-Brion balancerer mellem kraft og elegance og er i besiddelse af en dejlig harmoni. |